LADY-LOGEN

Maria Kai Nielsen – Logens ultimative diva!

Hvis Maria Kai var et stykke slik, ville hun være en skumfidus! Hvis Maria Kai var en pizza, ville hun være den med allerflest farverige grønsager og krydderier på. Hvis Maria Kai var en mand, ville hun være en drag queen!

Men Maria Kai er heldigvis ikke en mand – hun er en LADY, og hun er Månedens Medlem!

Maria Kai er smuk fra inderst til yderst, til de månedlige logemøder er der altid spænding, omkring hvilken hovedbeklædning Maria har valgt at bære, og vi er aldrig skuffede. Ofte indgår materialet tyld i både hårdekoration og påklædning, og den sorte farve får altid kamp til stregen af alle regnbuens riddere.

Maria Kai er en kvinde med en smittende latter, et gavmildt overskud, en nysgerrighedsvækkende personlighed og – som billederne af fotograf Michael Bang beviser – fantastisk smukke øjne…


Venindebogen..


Hvad er dit fulde navn?
Maria Kai Nielsen…Kai er faktisk et fornavn, givet til alle børnene (piger og drenge) i familien. Ideen var at gi’ det som fornavn så man ikke ku “gifte det væk”

Hvor er du født, og hvor bor du nu?
Jeg blev født d. 6 december på Herlev hospital i 1981, da der forresten var is-vinter i DK. Min barndom blev tilbragt i trygge rammer i Charlottenlund, indtil jeg flyttede til København Ø for 5 år siden. Jeg har for nyligt kysset mine forældres hus farvel, efter at de har boet der i 31 år… Det var IKKE fedt. Jeg vidste ikke, at en bunke mursten kunne betyde så meget!

Hvilken uddannelse har du?
Jeg er sproglig student, et år på college i USA (ikke forfærdeligt bogligt uddannende, men jeg fik stor indsigt i mennesker, KEG-parties og Miami!), 1-årig HH, grundforløb på Hotel og restaurant skolen, 6 måneder på frisør skolen og makeup artist. Jeg tror omsider, at jeg har fundet min hylde!

Hvad bestiller du til daglig?
Jeg har mit eget lille firma MK Makeup, så min dag går med at få kunder i biksen, lave PR, pleje kunder og finde inspiration til nye jobs. Og så har jeg lige fået drømmejobbet i MAC. Så lige nu er jeg en henrykt, lille mis!

Hvor længe har du været medlem af Lady-logen?
Jeg ville mene lige fra starten. Jeg ved godt, at der var en logemiddag i februar 2008, men det var vidst bare en prøve. Jeg havde min indvielse i marts 2008.

Hvorfor er du medlem af Lady-logen?
Fordi jeg mødte Mette Marie den aften, hvor jeg scorede en norsk brandmand, der lignede en græsk gud. Mette Marie tog billeder den aften, så jeg blev jo nødt til at kontakte hende dagen efter, så jeg ku få bevismateriale til veninderne. Jeg blev vild og betaget af hende og har haft hende på speed-dial siden. Så omtalte hun ideen om logen og jeg har været på siden da.
Desuden nyder jeg at være sikker på, at jeg mindst én gang om måneden skal være i selskab med nogle seriøst seje kvinder! En af de fedeste ting ved Lady-logen er, at det er en blandet landhandel af kvinder med skønne personligheder.

Hvor gammel var du, da du fik dit første rigtige kys…?
Ups! I gamle dage var det jo ikke mig der lå på den lade side, når det kom til at kysse på drenge, men jeg vil gætte på, at jeg har været omkring 13 år. Jeg vil nok ikke mene, at det var et “rigtigt” kys – dem, der giver spilopper helt ned i tæerne… De kom først 5-6 år senere.

Hvad er din livret?
Ej, det kan du ikke være bekendt!
Alt muligt! Alt med tomater, raclette, creme brulée, hjemmebagt knækbrød

Hvad er den bedste ting, du har i dit klædeskab?
Må jeg kun sige én ting?!
1. Min afdødes fasters røde kjole med gliternde mønstre fra 60′erne
2. Min konfirmations kjole. Jeg har ikke haft den på siden ‘96, og den er virkelig grim! Men processen med at designe og lave den sammen med min faster og mor var bare så hyggelig og “velkommen i de voksnes rækker-agtig. Jeg blev lært op af de to damer, midt i fed silke og perlemors-knapper!
3. Rikkemai-sjaler og jakke
4. ALLE MINE SKO!!

Hvilken begivenhed i dit liv har du lært mest af?
Jeg tror, at det må være mit år i USA, der blev jeg modnet godt! Jeg boede alene for første gang, fik den første “rigtige”, seriøse kæreste og fik også lidt knups. Jeg tror faktisk måske ikke, at jeg ville være den samme uden den tur.

Hvilket menneske er det vigtigste i dit liv, og hvorfor?
Selvfølgelig mine forældre og brødre… De er jo mit ét og alt. Men hvis jeg skal sige én, kunne det også være min farfar. Han var den rareste, sødeste og varmeste mand. Og Tattoo-Svend i Nyhavn har også sat sit præg på mit liv… Ham glemmer jeg nok ikke lige foreløbig!

Hvilke tre ord ville dine bedste veninder bruge til at beskrive dig?
Loyal, trofast og festlig! (Tak, Yuki!)

En perfekt sommeraften for mig, er… noget, jeg savner utroligt meget! Den ultimative aften udvikler sig fra om formiddagen med en skøn strandtur med damerne (måske også en enkelt mand eller ti), vandski, dameblade og vand uden brandmænd. (Eller kun de norske…? Red.) Strandtur bliver til grillaften, hvor folk kommer dumpende med mad, øl og Asti, og der sludres i haven med tæpper til midt om natten.

Det bedste, jeg ved, er… rent sengetøj, hundehvalpe, kærlighed til mine elskede, smukke, søde og dybe øjne, diamanter og laksesushi.

Jeg ville ønske, at jeg var bedre til... at tegne, tro på mig selv, og så gad jeg godt have en længere lunte når jeg kører bil.

Hvis jeg kunne være en anden for en dag, ville jeg være... Ole Henriksen, fordi det må være så vidunderligt at være skruet sammen på en så positiv måde. Han ser kun det bedste i ALLE, og det må være befriende! Hans humør smitter helt ind i rygmarven, og man kan bare lidt mere med Ole i tankerne.

Jeg gad også godt være Jessica Alba i en dag eller to… Bare for at finde ud af, hvordan det er at se sådan ud, ha’ det talent og den mand!

Det bedste ved at være mig, er… at ha’ de mennesker i mit liv, som jeg har.Der er så meget lækkert i mit liv, men mine loves kommer klart på førstepladsen!

Fotograf: Michael Bang - www.michaelbang.com
Fotografassistent: Phillip Drago
Makeup: Maria Kai Nielsen, MK Makeup
Kjole er fra prim i am og er venligst udlånt af Apartment no. 7 – www.apartmentno7.dk

Tusind tak til natklubben PINK for lån af location!

11 Comments

    Hvor er det bare et lækkert interview og blæret tøs! Godt gået journalist, fotograf, make up artist og selvfølgelig den sødeste Maria Kai.

  • Ååårgh, hvor cool! :-) Supersmukke billeder af supersmukke Frk. Kai, men eeh.. hvem er ham fisteren i baggrunden? Hehe

  • Sejt, Kai! Skidegodt portræt!

  • Fantastisk smukke billeder og dejligt interwiev der giver én et smil på læben!!

  • Åh det var en dejlig omgang at læse igennem, og sikke en afslutning med møg fede billeder! Du har mere end nogen anden da fortjent at blive månedens medlem:-)

  • Tillykke min Skat, hvor er jeg bare stolt!!

    Det er vist ikke far i baggrunden ;D

  • Tak, alle mine fans!!!!
    Hvor er I søde! Kan godt love jer for at det var et sjovt photoshoot! Det kan absolut godt anbefales at være månedens medlem….man bliver forkælet med nøgne mænd og det hele!!!

  • MIAUUUUUUUVV!!

    Maria – du er SIMPELTHEN for NICE!

  • Kære navne-loge-søster. Hvor er du bare skøn. Super godt portræt!

  • Hvor er det fedt -godt skrevet Mette Marie! Jeg er vild med nærbilledet, men hvem er manden i baggrunden på det andet foto? Ha ha, sjov detalje ;o)

  • OH MY GOD – Du er jo gorgeous, woman! Tænk at JEG har sovet i DIN seng!!! hihi

Leave a Reply